• Lene Kirkegaard

Mit halvårlige tandlægebesøg


Det er næsten som at komme til frisør

I morges ringede mit vækkeur kl. 7.00 på min mobiltelefon. Det er vist første gang efter at jeg er gået på efterløn, at det har været nødvendigt at blive vækket. Jeg havde en aftale med min tandlæge kl. 9.40 til halvårlig tandlægetjek - hun har klinik ca. tre kvarters kørsel fra vores hjem. Forøvrigt min gamle/tidligere hjemby igennem 40 år. Indtil jeg for et år siden flyttede fra byen og flyttede sammen med min kæreste.

Stod derfor ud af sengen - og gik i bad. Imens lavede min kæreste (som er blevet efterlønner for et år siden) morgenmaden klar, så vi kunne indtage morgenbordet og min uundværlige kaffe - sammen. Vi havde besluttet at min kæreste tog med til tandlægen, ikke fordi tandlægen på nogen måde er skrap eller farlig. Tværtimod - kun pga. hyggen og andre ærinder vi havde planlagt.

Ja - tandlægebesøget gik som forventet rigtig godt - også denne gang. Hun er god til at komme rundt i min mund. Vi passer fint sammen. Hun har fine slanke fingre, og jeg har en lille mund - ikke et Dirch Passer gab. SÅ JEG OVERLEVEDE - og det var kanon hyggeligt!

Det er da utroligt vil mange nok sige. DET KAN DA IKKE VÆRE HYGGELIGT, AT GÅ TIL TANDLÆGE ......... men jo - det er det faktisk - og da især, når der ikke skal laves det hele store "mundarbejde". Og i hvert fald går jeg altid derfra i godt humør. Takket været min søde tandlæge og hendes lige så søde klinikassistenter.

Efter den gode start på dagen, gik turen hen til Femilet efter nye BH'er. Alt imens min kæreste forsvandt ind i en fotobutik for at besøge tidligere kolleger. Han har ikke det store osegén indlagt. Han er nok det man kan kalde en typisk mand :-). Og det kan jeg sagtens leve med.

Lige inden hjemturen løb jeg ind i en veninde, som jeg ikke har set i 2-3 år. Løb er måske så meget sagt .......men vi fik lige opdateret hinandens liv.

Alt i alt en fantastisk dag - og nul huller!

#tandlægebesøg #Femilet #BHer #MORMORSwalkIN

142 visninger