top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Grøn the


I de sidste 2-3 år har jeg næsten dagligt drukket grøn the.

Hvad det angår er min glorie pudset fint 👵.

Min datter fortalte mig for flere år siden om theens fortræffeligheder. Hun drak det selv, og gør det stadig. Så min glæde over, at jeg endelig fik mig taget sammen til at starte med theen (og er vedholdende) er stor. I starten var det lidt af en udfordring at få integreret theen ind i rutinen sammen med kaffe og vand. Men jeg synes egentlig, at det gik og stadig går meget godt. For det meste da!

Jeg laver ca. 3/4 l grøn the om formiddagen (aldrig en liter eller derover, da jeg har læst, at det kan være forbundet med bivirkninger). Jeg lader det trække et sted mellem 5-30 minutter. Når det nogen gange har trukket i 30 minutter, så er det pga., at jeg er optaget af noget andet og lykkelig har glemt alt om theen. Men uanset hvor lang tid theen trækker, så smager det godt, synes jeg. Det glider jo også ligesom ned af sig selv. Og så smager det lige så godt varmt som koldt.

Der er især én god ting for mig ved at drikke the:

  • Lysten til slik er væk - eller kraftigt formindsket

Theen er desuden fyldt med antioxidanter, og skulle forebygge visse typer kræft, demens og en hel masse andre gode ting.

Kaffe (i mindre mængder) skulle for øvrigt også indeholde mange gode ting. Dog fjerner det ikke MIN lyst til slik. Det gør theen derimod - i hvert fald til en vis grad. Træerne vokser jo ikke ind i himlen 🌞.

135 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page