Kære bloglæsere og følgere 😘
Året 2017 har været et ganske anderledes, begivenhedsrigt og spændende år for mig:
Jeg stoppede i arbejdslivet og gik på efterløn
Jeg begyndte at blogge
Jeg blev gift
Alle tre ting er gode beslutninger, som jeg bestemt ikke har fortrudt.
Af kedelige nytårsfortsættere har jeg absolut INGEN af, da jeg altid har været rigtig dårlig til at overholde dem. Så dem afskaffede jeg for mange år siden.
I stedet gør jeg meget ud af at have livskvalitet i min hverdag. Simpelthen ved at gøre det jeg har lyst til - så vidt muligt. Der er jeg til gengæld MEGET vedholdende. Og så tror jeg, at det er rimelig sundt og dermed måske livsforlængende (håber), hvis glæden er med som følgesvend:
tænke positivt og lytte til min krop
spise lækker mad
drikke et glas vin (eller champagne - hvis lejlighed byder sig)
drikke kaffe, grøn the og vand
lave/gøre ting der gør mig glad
være sammen med min mand, familie, venner og veninder
passe børnebørn
shoppe og cafebesøg med veninder
læse
motionere tre gange ugentligt i LOOP sammen med min mand (så hyggeligt)
blogge
feriere og rejse
Gå på udstillinger eller til foredrag
Nu hvor 2017 er ved at rinde ud, så vil jeg gerne takke jer trofaste og søde læsere/følgere, der har bakket mig op. En lille skare har været med lige fra starten af tilblivelsen af min blog pr. 1. august 2017. I efteråret er der kommet flere nye læsere/følgere til pga. den medieomtale der var i slutningen af året om at være blogger. Det har været lærerigt og en god oplevelse - og har overgået min fantasi med flere længder. Også tak for søde mails, beskeder og kommentarer.
Jeg har allerede flere emner i pipelinen, og glæder mig rigtig meget til at tage hul på 2018. Ugebladet SØNDAG udkommer mandag d. 5. februar (uge 6) med et tema om bloggere.
GODT NYTÅR til jer alle - vi ses i 2018!