top of page

Moden, velhængt og lykkelig 👵🏼

Forfatters billede: Lene KirkegaardLene Kirkegaard

Kan man have et godt liv og være lykkelig efter de 50 år og 60 år?

Ja - det kan man godt!

Undersøgelser fra bogen Genopfind dit liv - Seniorlivets psykologi (www.atelier.dk) viser nemlig at 50'erne og 60'erne er en god tid. Vi er blevet mere modne og bevidste om at vi ikke er unge længere. Aldringen gør, at mange af os bliver bedre til at passe på os selv. Dyrke lidt motion og forsøge at tænke lidt over hvad vi putter i munden. For når dem omkring os bliver syge og måske dør, så kommer vi i tanke om vores egen skrøbelighed, og at vi ikke er udødelige.

Der er så mange gode ting ved at være i 50'erne og 60'erne. Følelsen af lykke stiger - og det kan der være mange grunde til:

  • Bedre til at leve i nuet og sætte pris på livets goder

  • Ikke så mange bekymringer

  • Mere rummelig og besindig

  • En tilfredshed ved at have nået det man ville i livet

  • Ikke så mange forventninger til status, succes og rigdom

  • Større visdom/erfaring til at håndtere livet

  • Mere ligeglad med hvad omverdenen mener

Og hvem skulle have troet at 50'erne og 60'erne var noget at skrive hjem om? Det ville jeg ALDRIG nogensinde have troet. Men indsigterne bliver større og livsværdierne ændrer sig hele livet. Det har det gjort for mig, og jeg tror egentlig at det gælder for os alle.

Så selvom rynker har gjort sit indtog og proportionerne ændrer sig og der kommer lidt mere på sidebenene, så vænner man sig langsomt til det. Det er jo ikke noget der pludselig kommer hen over natten. Men noget der kommer over lang tid.

Egentlig kan jeg bedst lide at se mig selv i ikke alt for stærkt og afslørende lys. Og som alderen skrider frem, så skulle man måske skifte lyspærerne i badeværelset ud med nogle med mindre watt i. He he 😋😆

Pjat - spøg til side 😅!

Selvom rynkerne er der, og ikke har tænkt sig at forsvinde, så er det ganske naturligt. Huden mister sin elasticitet og der er ikke samme lød som der var i ungdommen. Men venner, veninder og familie er fuldstændig ligeglade med hvor mange rynker vi har. Og det er en go' pointe, som rigtig mange nok ikke lige tænker over. Det er nemlig ikke antallet af rynker der er afgørende for sociale relationer og i det hele taget et godt liv. Jeg har aldrig hørt at en ven, veninde eller et familiemedlem er blevet droppet pga at vedkommende har fået for mange rynker, at håret er blevet gråt (eller faldet af), appelsinhud, mormorarme eller andet alderrelateret/skavanker. Det er det ydre vi ser - men det indre der tæller.

Nå - jeg må hellere få ryddet op i mit walkin nu. Ønsker jer alle en skøn weekend ☃️.

bottom of page