• Lene Kirkegaard

Fotos af seniorer


Jeg har længe tænkt på om der kunne være interesse for en billedsamling af seniorer fra 50 år og opefter. Og især hvordan det skulle gribes an. Om jeg selv skulle tage billeder eller om jeg skulle give bloglæsere/bloggere mulighed for at sende billeder ind til mig. Men min tanke er, at det måske vil blive for omfattende.

Formålet med billedsamlingen er at vise, at man sagtens kan se godt ud (og have et dejligt liv) langt op i årene. Især hvis man er så heldig at være udstyret med et rimeligt helbred og en god dagligdag.

Der findes nemlig masser af unikke og spændende mennesker - uanset højde, drøjde, alder og handicaps. Så jeg er begyndt at lægge fotos ind af forskellige typer af seniorer fra 50 år og opefter. Derfor har jeg tilføjet et nyt faneblad under menuen PORTFOLIO. Fanebladet har jeg kaldt FOTOS af SENIORER.

Der ligger nu følgende ting under PORTFOLIO:

  • ET KIG I MORMORSwalkIN

  • KUNST / DESIGN

  • BOLIGINDRETNING

  • FARVER / MØNSTRE

  • FOTOS af SENIORER

  • MORMOR / FARMOR

Der bliver selvfølgelig jævnligt opdateret i alle menuer og faneblade.

Inspirationen har jeg fra fotografen og forfatteren Ari Seth Cohen fra New York. Han fotograferer smarte og farverige seniorer. Han er tilmed ejer af bloggen advanced.style, hvor hans fotografier ligger i massevis. Og der er da virkelig noget at kigge på. Han er fascineret af seniorer og fashion. DET SAMME ER JEG. Forskellen er dog, at det her er Danmark og ikke New York, hvor han bor.

Mine billeder vil være knap så farverige, da vi danskere gennemgående ikke er helt så meget ovre i den der farverige newyorker stil, hvor noget af det nærmest er udklædning eller kunst. Tanken er ikke at jeg nødvendigvis selv vil være fotografen, men at jeg vil lede efter billeder af interessante type mennesker - og så kontakte dem om tilladelse til at vise dem på min blog.

De viste billeder (øverst) til dette blogindlæg er min svigermor Gudrun på 85 år og hendes niece Charlotte på 54 år. Charlotte startede i en alder af 47 år et nyt kapitel som guide på Azorerne. Måske kunne det inspirere andre til også at springe ud i nye ting. Det er et familiemedlem, der har foreviget dem, og de ligger nu også inde i billedsamlingen FOTOS af SENIORER.

Billedet af fotografen nederst er udlånt fra wix.com.

Vi ses - og på genkig her på bloggen i weekenden!

#seniorer #fotos #AriSethCohen #AdvancedStyle

153 visninger