Jeg har vist en tilbøjelighed til at kategorisere, systematisere og sætte alt i "kasser" på min computer.
Det er jo naturligt at hjemmet er i en vis orden. Sådan har de fleste det vel. At rene håndklæder, viskestykker og klude ikke ligger spredt ud over det hele. Det gør tøjet jo heller ikke, men er hhv. lagt sammen og hængt på bøjle. Ligeledes har alle køkkentingene deres plads i skabe og skuffer. Og ikke at forglemme hele møblementet og resten af isenkrammet. Det er nødvendigt med en rimelig eller nogenlunde orden i tingene, så tingene er til at finde. Og sådan har jeg det også lidt på min blog/hjemmeside.
Min mand siger, at bare jeg ikke kategoriserer og arkiverer ham lodret i en "kasse" 🗃️, så er han såmænd godt tilfreds 👴🏻. Det har jeg lovet. Hvad gør man ikke for husfredens skyld 😂.
Tilbage til artikel arkivet
Jeg har lavet et artikel-arkiv over alle mine blogindlæg. De ligger i alfabetisk rækkefølge under menuen FAVORITTER på hjemmesiden. Hver titel er linket til blogindlægget på min blog. Så nu er det nemt at dykke ned og finde et blogindlæg af ældre dato. Og fremover vil der blive linket til de nye blogindlæg, som publiceres på bloggen.
Så nemt er det! Hvorfor gøre det besværligt når det kan gøres nemt 😉.
Billedet øverst er udlånt fra wix.com.