• Lene Kirkegaard

Haute Couture og kohorn


Der var kohorn og Haute Couture på programmet hos to dygtige designere i starten af oktober. Designerne har forenet horn og Haute Couture - og har sammen lavet en kollektion og et modeshow.

Hvordan hænger det så sammen? Joh - et samarbejde mellem Hornvarefabrikken og Haute Couture designer Jørgen Simonsen har resulteret i en anderledes tøjkollektion.

Sara Bruun Buch fra Hornvarefabrikken har designet hornsmykkerne til tøjet, og Jørgen Simonsen har designet tøjet. De færdige resultater (20 sæt) har de vist på et modeshow i Bøvlingbjerg.

Desværre opdagede jeg for sent, at der var modeshow. Det var først, da det tonede frem på TV, at jeg blev bekendt med modeshowet. Men de fortalte, at det var muligt at se nogle af kreationerne på Hornvarefabrikken i dagene derefter. Så dagen efter startede vi bilen og kørte ud for at se på herlighederne. Jeg ville jo gerne have taget lidt fotos til et blogindlæg. Det lykkedes heldigvis.

Her er fire forskellige links fra TV MidtVest d. 1/10 og 2/10-2018. TV indslagene fortæller mere end ord, så prøv at tage et kig:

Jeg har tidligere lavet to andre blogindlæg om Jørgen Simonsen:

Jørgen Simonsens Haute Couture modeshow

Jørgen Simonsens Haute Couture udstilling

Desuden ligger der oppe i menuen under PORTFOLIO: KUNST/DESIGN flere billeder. Nogle af billederne er endda vist med armbånd af horn.

Facts om Jørgen Simonsen:

  • Født i Struer i 1973 - flyttede til Paris i 1991

  • Har designet kjoler til kendte stjerner - Madonna, Jennifer Lopez og Nicole Kidman m.fl.

  • Har været designer hos bl.a. Chanel og Versace

  • Har siden 2001 designet i sit eget navn

Hornvarefabrikken skriver: "Hornene er fra afrikanske slagtekvæg. Normalt går horn fra tamkvæg tabt, da flere slagterier ofte brænder hornene, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre af dem".

#JørgenSimonsen #Hornvarefabrikken #HauteCouture

0 visninger