• Lene Kirkegaard

Godt nytår 2019


Ønsker jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår!

Jeg er tilbage i starten af det nye år med nye blogindlæg. Det første blogindlæg er om en interessant populærvidenskabelig bog, som jeg har læst for nylig.

Faktisk har jeg pt. i alt seks bøger 'in pipeline', som jeg på sigt vil fortælle om. Deriblandt en bog, jeg fik i julegave om bl.a. medicinske anekdoter, som vist er intet mindre end hyle-morsom 😃. Min datter fortalte, at hun havde fået den anbefalet af en kollega - og selv havde læst den - og grinet meget undervejs 😂. Så den glæder jeg mig til at kaste mig over.

Bøgerne handler om livsstil, mode, design, kreativitet plus den morsomme bog. De tre af dem er der åbenbart forlænget leveringtid på. Så det er jo spændende hvornår de dukker op.

Derudover vil der selvfølgelig være blogindlæg med masser af tøj, livsstil, alder, kunst og impulsive ting.

Mine blogindlæg vil fortsæt være fokuseret på det positive - og det jeg synes er interessant. Det negative er der rigeligt af i verden, og det er simpelthen sorteret fra. I hvert fald på min blog!

Jeg har nu været efterlønner siden 1. august 2017 - og lige så længe har jeg også været blogger. Overgangen til min efterlønstilværelse er gået uden problemer. Selvom min tilværelse er ændret fuldstændig, så føler jeg ikke at der har været nogen tilvænning overhovedet til ikke at jobbe mere.

Tror selv at én af årsagerne til det er, at jeg tilfældigvis faldt over emnet AT BLOGGE. Og blev fuldstændig bidt af det. Her sidder jeg jo også ved computeren og skriver og redigerer. Nøjagtig ligesom på jobbet (dog i meget mindre grad, hvilket har været godt for mine dengang ret så belastede arme og skuldre). Så måske er det slet ikke gået op for min hjerne, at jeg ikke jobber mere 👵🏻.

En anden årsag er, at vi nu er to 'ikke-jobbere', der kan nyde tilværelsen, og det er jo SLET ikke så tosset eller uden betydning.

Nytårshilsen fra MORMORSwalkIN 🎉!

#godtnytår #mode

0 visninger