
OM MIG
Velkommen til min blog og hjemmeside
Jeg er en kvinde på 60+, der nyder livet som efterlønner og blogger. Jeg blogger primært om mode, livsstil og alder, men også om bøger, kunst og kultur, og hvad der ellers rører sig i mit hoved. Jeg har fokus på det positive og sjove her i livet :-).
Min inspiration til at oprette en blog startede i februar 2016, hvor jeg læste en spændende artikel i Femina. Artiklen hed: Det er HOT at være GAMMEL http://www.femina.dk/dit-liv/selvudvikling/det-er-hot-vaere-gammel-erfaring-er-blevet-et-ideal-i-sig-selv. Især blev jeg inspireret af bloggeren Anne-Marie Bruun / Stil med fru Bruun http://stilmedfrubruun.blogspot.dk/. En moden, spændende og flot kvinde, der skrev om mode og stil samt livet og det at være kvinde i en vis alder.
Jeg er født i 1955 – har en søster der er 9 år ældre. Jeg er mor til en datter og en søn. Desuden er jeg beriget med dejlige børnebørn og bonusbørnebørn samt min og min mands familie og venner.
Jeg tog en butiksuddannelse indenfor tøjbranchen i 1975, og arbejdede indenfor branchen i ca. 7 år. Senere har jeg videreuddannet mig og taget en kontoruddannelse - og arbejdet i private virksomheder og indenfor det offentlige. De sidste 20½ år som sektions-/institutsekretær for en forskergruppe indenfor landbrugsforskning. Mit arbejdsliv sluttede 1. august 2017, hvor jeg nu har taget hul på mit otium og blevet efterlønner og blogger :-).
Jeg forventer at lave 2-3 blogindlæg månedligt. På Instagram og Pinterest er jeg derimod flere gange ugentligt med nye fotos.
Hvis du har lyst, så er du velkommen til at skrive en kommentar på bloggen eller direkte på min mail.
Kærlig hilsen
Lene Kirkegaard
Lenekirkegaard@gmail.com
Welcome to my blog and website
I am a happy woman who enjoys life as a pensioner and blogger. Primarily I blog about fashion, lifestyle and age, but also about books, art and culture, and what else moves in my head. My focus is the positive and fun in the life :-).