Mine to giner har fulgt mig i tykt og tyndt i ca 15 år. Den ene har jeg selv købt - den anden har jeg fået af min datter og svigersøn.
Ginerne har prydet og været pyntet op med et hav af spændende og sjove kreationer.
I de år jeg har boet alene har ginerne haft fast plads i stuen, på reposen eller i soveværelset. Fast og fast er så meget sagt, for de er flyttet rundt med utallige gange. Ligesom resten af etablissementet.
For når jeg får en GOD idé, så skal den gerne føres ud i livet - lige NU. Tålmodigheden er gemt langt væk - eller er ikke eksisterende.
Interessen for indretning startede da børnene var små, og jeg selv var i slutningen af 20'erne.
Jeg fik oftere og oftere nye idéer og førte alle disse gode idéer (synes jeg da selv) ud i livet. Det var ikke altid at det faldt i god jord hos min kære mand med alle disse forandringer i huset.
"Hvorfor alt det flytten rundt? Det så da fint ud som var", sagde han.
Og andre gange opdagede han det slet ikke - førend jeg spændt og glædestrålende måtte vise og fortælle de forandringer jeg havde lavet. Han endte altid med at synes om ændringerne - måske ikke lige med det samme. Men efter et par dage, hvor tingene var prøvet af 🌞.
En ny idé SKAL prøves af 🌞.
I de efterfølgende år, hvor jeg har boet alene (og ikke har haft én at cleare tingene med), har jeg fortsat lystigt flyttet rundt med både sofa, stole, reoler og borde. Det var nemlig svært at vente med til der kom en stærk mand eller veninde forbi. Jeg har desuden flyttet ting fra stueetagen til 1. salen (og omvendt) - eller forsøgt. Hvis det har været et projekt jeg har måttet opgive - hvad gør man så? Ringer til en god ven eller veninde. Det er altid godt at have én eller flere livliner.
I dag hvor jeg bor sammen med min kæreste har jeg jo ham til at hjælpe - hvis nødvendigt. Og vi er to om at bestemme hvor skabet skal stå. I 95% af tilfældene er vi enige. De sidste 5% må vi så hver især forliges med - eller gå i håbet om at den anden kommer på bedre tanker 😆.
Mine giner står ikke i stuen mere. Synes slet ikke at det passer sammen med resten af møblementet. Vil heller ikke udsætte ham for disse to feminine (kunst)genstande (i alle mulige og umulige forklædninger) i vores fælles stue 🌞.
