top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Friske lysende efterårsfarver


Efteråret har gjort sin entré. Det kan mærkes på temperaturen. ELSKER ÅRSTIDERNES SKIFTEN! Så kan vi endelig få gang i stearinlysene og ikke mindst brændeovnen. SKØNT og HYGGELIGT og vist MEGET DANSK!

Og lige netop når vi går mod den mørke tid, så er det nærliggende og dejligt at trække i det mørke tøj og støvlerne. Især mine elskede støvler har jeg savnet hele sommeren.

Det mørke outfit er altid et sikkert hit. Men det er stadig okay at bruge farver. Tøjet behøver IKKE ALTID, at være mørkt bare fordi vejret er det. Det tænker jeg tit over! For det er da trist hvis der ikke er en eneste farve i miles omkreds 😘.

For mit eget vedkommende giver farver god energi og ekstra humør på min livskvalitetskonto.

I dette efterår skal man bare slippe farverne løs - har jeg læst - og gerne mikse farverne på kryds og tværs. Det havde jeg stensikkert gjort alligevel 😅. Med eller uden tilladelse fra de kreative og idérige modefolk. For jeg går lidt mine egne veje, så i perioder er jeg nok helt forkert på den ...... "og går i det forkerte tøj" 😀. Det må jeg jo leve med - og alle bærer tilsyneladende også over med mig og mine til tider specielle outfits. Eller nok nærmere - de ser det ikke 😘.

Jeg ved ikke om billederne kan inspirere jer lidt til nye og anderledes måder, at mikse diverse outfits på. Det ER meget farverigt, men nogle gange er det godt at overdrive en lille smule, så det går lige til kanten. Jeg mener desuden også, at det er godt at pifte fx sort eller hvidt med én eller anden farve i tøjet og/eller accessories. Mulighederne er ekstrem mange.

Nu er det snart weekend.

Så rigtig god weekend herfra!

71 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page