top of page

Genbrugsguld: Blå blondekjole

  • Forfatters billede: Lene Kirkegaard
    Lene Kirkegaard
  • 13. jan. 2019
  • 1 min læsning

I december måned var jeg et smut i Røde Kors genbrugsbutik. Det kom der denne ensfarvede blå blondekjole ud af. Kjolen var i én af mine favoritfarver og lige i min størrelse, og med et lækkert foer. Den var fra Inwear og spritny. Prisskiltet fra fabrikken (1.199 kr.) sad nemlig stadig på. Min pris var 125 kr. Go pris - sikke et godt køb 😃😍😊. Kjolen blev allerede luftet juleaften til indtagelse af lækker julemad, dansen om juletræet og julegaver🎄. 

Den blå mønstrede kjole er købt i Magasin under udsalg for nogle år siden. Det er samme type kjole, og desuden er den også fra Inwear. 

Der er intet af tøjet i dette blogindlæg, der er nyt! 

Jeg har varieret de to kjoler med forskelligt tilbehør. Simpelthen for at vise, at mulighederne er mange - eller sagt på en anden måde, variationen er uendelig. Alt efter smag, behag og fantasi. 

Det mønstrede tørklæde er købt på et marked i Limone, Italien. Det kan vendes, så man kan bruge begge sider. Det smukke stribede kinesiske tørklæde har jeg fået foræret for ca. 15-20 år siden af én af min datters veninder, som havde været så betænksom og sød at tage det med hjem til mig efter et kursusforløb i Kina. 

De to jakker er genbrug. Den nistrede jakke (Mark & Spencer) er købt i en genbrugsbutik i Sidmouth i 2015, som ligger i Cornwall området. Den sorte jakke (Annette Gørtz) er købt på et loppemarked for flere år siden. Begge jakker er klassiske og meget anvendelige. 

Comments


bottom of page