top of page
Forfatters billedeLene Kirkegaard

Håndarbejde og garn


Jeg går med tanker om, at begynde at hækle lidt. Da jeg var yngre havde jeg ALTID gang i strikketøj, syning og hækling. Men som årene gik ved computeren på jobbet, så stoppede jeg med denne hobby. Mine arme og håndled blev lidt for ømme og trætte over computerarbejdet (som jeg ellers altid har været ret vild med).

Da jeg ikke er arbejdsramt mere, men kun bruger computeren til diverse store og små ting - og til at blogge, så er der blevet mere ro på armene. Så jeg vil starte i det små med at hækle lidt. Tænker, at det nok er mindre belastende end at strikke. Hyggeligt bliver det sikkert med en ekstra hobby. Ellers kan jeg jo bare stoppe, hvis jeg synes noget andet! I hvert fald skal det prøves af. Flere af mine veninder og min søster har altid gang i deres strikke- og hækletøj. Fælles for dem alle er, at de kreerer den ene skønne og lækre ting efter den anden. Min inspiration til selv at være lidt kreativ på det område blev efterhånden vakt, og Biblioteket blev gennemsøgt for gode ideer.

Jeg har været så heldig, at få lov af min søster og en veninde til at vise billeder af deres håndklæder, sjaler og garn.

Min søster strikker servietter, karklude og håndklæder. Jeg har tidligere lavet et blogindlæg om hendes strikkede servietter Strikkede servietter er en klassiker. Faktisk kan jeg se, at der jævnligt er besøg på dette blogindlæg. Klik eventuelt i galleriet med håndklæderne for at gøre dem større - og følg piletasterne.

Min veninde strikker sjaler og cardigans. Sjalet er fotograferet med tøj fra mit klædeskab. Klik eventuelt på billederne for at gøre dem større - og følg piletasterne,

Nedenstående billeder er et sjal lavet af bambusgarn. Ligeledes min venindes kreation. Det er også hende, der er fotografen. Klik eventuelt på billederne for at gøre dem større - og følg piletasterne.

Alle mine blogindlæg ligger forøvrigt i alfabetisk orden under menuen FAVORITTER - fanebladet ARKIV/BLOGINDLÆG.

Garnbilledet er min venindes. Jeg har ikke selv fået købt garn endnu.

138 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page