top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Jeg har tid til det liv jeg drømmer om 👵🏻


Mit liv som efterlønner giver mulighed for selv at forme min dag. Selvom jeg i mange år har været glad for at arbejde (og til tider haft svært ved at undvære det), så er det at være efterlønner nu heller ikke så tosset endda. For "arbejdet tager nu meget af ens fritid", som mange siger her ude vestpå. Og det er helt korrekt, har jeg erfaret. Jeg har nemlig overhovedet slet ikke tid til at gå på arbejde mere. Som min mand siger: "Vi har så travlt". Omskrevet til almindelig dansk betyder det, at vi ikke keder os og sagtens kan få tiden til at gå.

Som efterlønner er der udover mand, familie, venner og veninder tid til at sætte ekstra fut på hobbyes, kaste sig over nye interesser, tænke nye tanker eller hvad man nu ellers har lyst og fantasi til. Der er tid til det liv vi drømmer om!

For mit vedkommende blev det de sociale medier:

Min blog, Instagram, Pinterest og Facebookprofilen mormorswalkin (min private Facebookprofil har jeg haft i flere år).

Desuden har jeg jo også (som jeg har nævnt i et tidligere blogindlæg) købt bomuldsgarn. Garnet er tiltænkt en gammel interesse jeg har haft for at hækle, da jeg var ung. Jeg er bare ikke kommet ordentlig i gang endnu! Kun to rækker er det blevet til. Det er jo ikke meget, men jeg skal lige have fundet ud af teknikken først - og hvad jeg gerne vil hækle. Der skal tænkes så uendelig meget til det hele, når jeg ikke kan huske noget som helst om hvad halvstangmasker, stangmasker og dobbelt stangmasker er. Men så længe jeg ikke har taget mig sammen til overhovedet at kigge på de der masker, så er det fortsat status quo.

Gucci t-shirten med den fine broderede bamse på er fra en genbrugsbutik. Den ser ikke spor brugt ud. Mit ældste barnebarn glæder sig til at få den.

Den råhvide top med slåom effekt og nederdelen med bomber er fra hhv. By Malene Birger og BZR. Den printede slim nederdel er wolfords det bedste.

Tro endelig ikke at jeg altid har en fin orden. Imens fotograferingen står på, så ender det tit med en masse rod inden jeg er helt færdig. Simpelthen fordi der er flere ting, der skal prøves af inden "det sidder lige i skabet".

Nu er der så kun oprydningen tilbage - og drømmen om at det kommer til at se smukt og oprydeligt ud igen!

68 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page