Jeg fik forleden dag en genial idé. Det får jeg faktisk jævnligt. Bagefter finder jeg så tit ud af, at det ikke var så genialt alligevel. Men skidt. Jeg er den fødte optimist indtil andet er bevist.
Jeg har en stærk fornemmelse af, at der ikke er ret mange, der kender PINTEREST og set det hav der er af fotos. Og det kan der være mange gode grunde til.
Man bliver næsten blæst omkuld af det fotos- og farveorgie, der er derinde. Og det synes jeg, at flere skal have oplevelsen af at se. Derfor gav jeg mig til at undersøge om jeg kunne lave et link fra min profil på PINTEREST med billeder over på min hjemmeside/blog.
Det lykkedes!
Så på min hjemmeside/blog ligger der nu en forsmag på hvordan min profil på PINTEREST ser ud. Øverst oppe i menulinjen klikkes der på PORTFOLIO - og derefter på PINTEREST FOTOS. I denne her omgang kan der bare klikkes på PINTEREST FOTOS, og så dukker siden op på min hjemmeside/blog.
Jeg pinner næsten dagligt nye fotos på PINTEREST. Hver gang jeg har pinnet et foto, så kommer det fremover automatisk ind på min hjemmeside/blog, hvor der ligger ca. 50 fotos. Samtidig med at der kommer nye fotos ind på min hjemmeside, så forsvinder de ældste automatisk. Men på selve PINTEREST bliver de liggende
Jeg har mere end 47.000 fotos på PINTEREST indenfor de interesser jeg har. De fleste er fotos, som jeg har pinnet fra andre. Men der er ganske få, som jeg selv har lagt ind. Dels fra min blog, når jeg har publiceret et blogindlæg. Dels er der lidt fra Bruxelles tur med veninde i april 2019. Og dels er der ganske få andre forskellige fotos.
Hvis jeg mangler en idé (indenfor alt), så er det et af de første steder, at jeg leder.
Der findes idéer til fx. opskrifter, boligindretning, mode og meget mere.
Her har jeg et skærmprint af en opslagstavle fyldt med idéer til klædeskabe/walkins. Det er kun et udsnit jeg kan vise her. 733 fotos har jeg pinnet bare indenfor klædeskabe/walkins.
Nedenstående skærmprint viser nogle af mine opslagstavler. I hver af de opslagstavler ligger der mange fotos indenfor lige netop den kategori. Der ligger fx masser af madopskrifter under Food. Og sådan kunne jeg blive ved i én uendelighed.
Nedenstående skærmprint er forsiden på min profil på selve PINTEREST. Der ligger der et hav af andre profiler med spændende og smukke fotos.
Ha' det rigtig godt. Jeg vil pinne videre!