top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Kunsten at nyde kunst


Det er 2. gang vi har nydt at se særudstillingen MESTERVÆRKER - Krøyer på bestillingSkagens Museum. Sidste gang var i slutningen af maj måned, hvor udstillingen lige var åbnet. Det er en udstilling af P.S. Krøyers bestillingsarbejder. Det er MEGET STORE malerier - og de er sindsygt flotte! Der er virkelig kræset for detaljerne.

Udstillingen slutter snart - sidste dag er d. 8. september.

I galleriet ligger der seks fotos af nogle af malerierne.

Nedenstående fotos er fotograferet i den faste udstilling, hvor de gammelkendte malerier hænger.

Min kjole er fra Maxjenny. Tørklædet bruger jeg både om halsen, men også om livet. Det er købt for ca. 25 år siden. Jeg fandt det i en rodekasse. Begge dele har været vist før på bloggen i andre sammensætninger.

I galleriet nedenunder sidder tørklædet på forskellige måder.

Det var så kunsten på Skagens Museum i denne omgang. I shoppen på Skagens Museum bagefter forelskede jeg mig i et overlækkert lyseblåt tørklæde i hør. Det blev jeg simpelthen nødt til at eje. Det er det jeg har slænget mig om halsen. Ganske vist ikke på en særlig flatterede måde, men det så jeg først bagefter. Billeder er ganske ubarmhjertige og afslørende. Ikke altid et kønt synt der dukker op - he he.

Der står forøvrigt, at man kan vælge at stryge tørklædet for en skarp, chrisp fornemmelse. Eller man kan lade det være ustrøget for et afslappet, krøllet og uperfekt udseende. Jeg vælger helt klart det sidste. Dels synes jeg, at jeg har strøget rigeligt i mit liv, og dels kan jeg godt lide det uperfekte. Det er jeg jo også selv, og det kan eller skal der heller ikke laves om på.

Jeg husker engang, at journalist Ulla Terkelsen sagde, at perfekte (eller fuldkomne) mennesker var kedelige. Og hvem gider være kedelig? Så hellere være uperfekt - og have det sjovt, hyggeligt og fortsætte med at fejle. Og måske endda grine af det bagefter 🤩.

Tørklædet kommer på bloggen ved en anden god lejlighed.

De forskellige fotos er taget skiftevis med kamera og mobiltelefon.

Go' augustdag fra MORMORSwalkIN.

79 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page