top of page
Forfatters billedeLene Kirkegaard

Mit strikkede sjal


Én af mine veninder har strikket et smukt og lækkert sjal til mig. Det er strikket i et hulmønster - også kaldet lace, og garnet er bambus. Sjalet hedder Morgenfryd. Jeg passer ekstra godt på det, for jeg er vild med det, og ved at jeg ikke selv får mig taget sammen til at strikke et. Det har jeg slet ikke tålmodighed til mere. Ved egentlig heller ikke hvornår jeg skal få tid til det. Det lyder virkelig underligt, da jeg jo ikke er arbejdsramt mere, og heller ikke har hverken små børn eller dyr at passe. Dagene futter bare derudaf mere end nogensinde før. Vi står senere op, men går også senere i seng. I mange år har jeg hørt fra ældre, at tiden flyver afsted - og jeg har smilet lidt og tænkt: Pjat med dem! Jeg vil bare lige sige, at det passer!!! 👵🏻

Jeg har valgt tre forskellige sæt tøj til sjalet. Og jeg kunne snildt have valgt mange flere sæt ..... 🤔

Sjalet passer perfekt til den plisserede nederdel fra Gestuz. Jeg har valgt her at tage en strikket trøje på til nederdelen. Sidste weekend (til 40 års fødselsdag og dagene efter til gourmet-ophold) havde jeg en tynd sort bluse på til nederdelen.

Mange har spurgt om jeg godt kan få tiden til at gå når jeg ikke arbejder. Til det vil jeg sige, at det kan jeg sagtens. Tiden går nemlig helt af sig selv.

Rigtig go' weekend herfra 🤗

91 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page