• Lene Kirkegaard

Den lune skovmandsskjorte


Jeg tænker altid på en skovmandsskjorte som værende dejlig lun. Det er min i hvert fald. I dag er vejret perfekt til en skovmandsskjorte. HVORFOR? Fordi der er småkoldt udenfor, og vi har gang i brændeovnen. Men en kold sommerdag eller sommeraften er det også skønt at tage en skovmandsskjorte på. 

Wikipedia skriver:

En skovmandsskjorte er en hverdagsskjorte, ofte fremstillet af skotskternet flannel som er opkradset (ruet) bomuldsstof. De kan også være fremstillet i viyella, der er en blanding af uld og bomuld.


Det er et lille blogindlæg denne gang. Og det har en ganske særlig årsag. Jeg har bøvlet med at få skidtet til at virke. Tror der er kommet endnu flere grå hår. Mere om det længere ned i indlægget.

Jeg har af og til udfordringer på min blog, som har hjemme på Wix platformen. De sidste nye udfordringer er, at Wix har lavet et nyt blog-layout, som jeg har skullet over på for laaaang tid siden. Men jeg har konstant udskudt det, da det virkede ret uoverskueligt, indviklet og kedeligt. Men som tiden er gået, så var der ikke længere nogen vej udenom. I gang med at installere den nye blog med alle blogindlæggene, og derefter slette min gamle blog med alle blogindlæggene. Det var en større proces skal jeg hilse og sige! Så jeg havde gang i både én af Wix'es YouTube videoer (mange gange) samt en lang manual til hvordan det hele skulle gribes an,


Pyh - det gik heldigvis godt. Jeg kan ånde lettet op. Min blog er der heldigvis stadig - nu i den nye version. Min bekymring gik på om jeg kunne komme til at slette hele molevitten eller ødelægge noget på bloggen eller hjemmesiden. Jeg kan jo godt lide at blogge, men alle de tekniske ting hader jeg virkelig som pesten. De er ikke lige min kop the - ej heller min spidskompetance!


Det nye layout på bloggen er noget anderledes end på den gamle blog. Der er stadig småting der skal tjekkes og opdateres (samt min SEO), og jeg satser på at det snart bliver i orden! Desværre tror jeg, at alle de tidligere kommentarer er forsvundet. Det er et STORT ØV!


God weekend fra MORMORSwalkIN 😉


#skovmandsskjorte #KarenMillen #MySoul #MySoulfrakke #Railsskjorte

150 visninger