top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Bøger om det grå guld


Det grå guld, seniorerne, de ældre, gråhårede, skaldede og rynkede er der potentiale i. På arbejdsmarkedet er der stadig brug for ældre og kloge hjerner. De har noget som de unge ikke har - nemlig masser af erfaring! Henning Kirk er aldringsforsker og har forsket det meste af sit liv i det at blive ældre. Jeg har tidligere fortalt om én af hans andre bøger En KORT GUIDE til et LANGT LIV.


Bogen Godt nyt om gamle hjerner er udgivet d. 10. marts 2020 på Gyldendal. Så den er rimelig ny. Det er interessant og opløftende læsning! Især for os der er oppe i alderen. Man kan godt være skarp langt op i alderen, og demens kan faktisk forebygges.


It, kognitiv træning og forebyggelse af demens er et af kapitlerne, som jeg finder interessant. Der står, at der er faldende risiko for at udvikle demens i dag. IT er på mange måder med til at holde den kognitive stimulering og hjerne i gang. Henning Kirk giver en indsigt i hvordan vores hjerner udvikler sig mens vi ældes. Han fortæller hvordan vi kan træne - både helbred og hjerne, så vi har større mulighed for at få et langt, spændende og aktivt liv.


Hvad kan vi gøre for at holde hjernen i gang?

Vi skal være aktive, bruge hovedet, være sociale og motionere. Vi skal yde for at vi kan nyde livet så længe vi har det! Ellers forfalder det hele!!! Det lyder lidt hårdt og kontant, men det er sådan, at jeg har forstået det. Der er mange muligheder for at bruge hjernen. Og der er mange måder at bruge hjernen på. Det kan være at sætte sig ind i nye ting, lære et nyt sprog, gætte krydsord, læse, skrive, kulturelle aktiviteter - og ikke mindst gode fællesskaber. Vi skal bevare nysgerrigheden for ikke at gå i stå. Der står meget mere i bogen. Jeg har garanteret glemt en stor del af hvad jeg har læst, men essensen af det hele står ganske tydeligt for mig og er ret positivt. I hvert fald hvis vi gør som der bliver sagt (skrevet), og selvfølgelig ikke bliver ramt af sygdom.


Ifølge Henning Kirk er de aktive silverbacks (nyt ord for mig) kommet for at blive. Han mener iøvrigt, at fremtiden vil indeholde mange flere 80-årige konsulenter, 90-årige virksomhedsledere og 100-årige faldskærmsudspringere, som har både helbred og hjerne intakt.

Jeg fandt også denne her bog på biblioteket af Lone Kühlman og Henning Kirk. AFSKAF ALDERDOMMEN - bliv i de voksnes rækker er udgivet i 2012 på Gyldendal. Det er underholdende læsning.


For ca. 8-10 år siden var en veninde og jeg inde og høre Lone Külhmann fortælle om det at blive ældre. Fra bogen: Lev selv, Vi bliver ikke yngre – fat det. Den aften har jeg aldrig glemt. Det var hyle morsomt!

Ved nærmere eftertanke er jeg faktisk glad for at være en del af det grå guld. Det behøver på ingen måde at være kedeligt. Det forudsætter selvfølgelig at man ikke forfalder fuldstændig til sofaen, men vedbliver at være nysgerrig og aktiv! Og det gør jeg så, da jeg er hunderæd for at blive alvorlig syg.


Under menuen FAVORITTER / Bøger ligger der andre bøger, som jeg synes er interessante.

Vi er stadig i gang med flytteforberedelser, dvs. gennemgå, sortere, køre på genbrugspladsen eller sælge. Så jeg er måske først tilbage her på bloggen om 2-3 uger! På Instagram og Pinterest er jeg næsten dagligt.


Indenfor ca 1,5 måned flytter vi fra vores dejlige hus og alt for STORE have. Vores næste bolig bliver en skøn lejlighed på 106 kvm - i gåafstand til gågader, indkøb, cafeer og kulturelle tilbud - og stadig med skov, havn og strand tæt på. Det er faktisk ret så godt, eller nærmere helt vildt godt! Det er som at få en appelsin i turbanen.



PS.: Mit blogindlæg er IKKE sponsoreret!

102 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page