I slutningen af juli blev jeg inviteret på café (af) og sammen med min datter og mit ældste barnebarn. Det var en sjov, spændende og anderledes oplevelse, da det primære mål var at lave smykker - til en kaffe, cola eller andet drikkeligt at styrke sig på. Inden da havde min datter booket et bord, så vi var sikre på at få et bord til os tre den pågældende dag.
Det sværeste på en smykkecafé er at vælge mellem de mange perler og vedhæng der er. Der er nemlig SÅ mange muligheder at tage stilling til. Det kom virkelig bag på mig, selvom min datter faktisk havde forberedt mig på det. For hvad vil man lave, og hvilke farver, og hvilke slags perler og vedhæng vil man vælge. Der kan vælges imellem armbånd, en halskæde, en ankelkæde, øreringe eller en mavekæde. Der er ganske vist personale til at hjælpe, men de har jo ikke en jordisk chance for at vide hvad fx jeg gerne vil lave, når jeg ikke en gang selv ved hvad jeg brænder mest for.
Igennem årene har jeg jævnligt lavet smykker, men også ændret på mine smykker. Hvis jeg manglede det ekstra "prikken over i'et" til et outfit, så har jeg kreeret et nyt smykke. Det gør jeg stadig i perioder, hvis idéen og ånden kommer over mig.
Mennesker har i bund og grund altid haft behov for at skabe noget. Uanset hvad det så kan være. Og sådan vil det fortsætte i én uendelighed.
Herunder er hvad vi tre piger på hhv. 19 år, 45 år og 68 år fik kreeret. Tre generationer - tre smykker - et armbånd og to halskæder.
Det er nok ikke sidste gang jeg skal på café og lave smykker.
Nedenstående er pressebilleder, som jeg har downloadet fra caféens hjemmeside SMYKBAR.
Det var alt for denne gang. Jeg er tilbage igen om ca. 3 uger, hvor det højst sandsynligt bliver min Coco Chanel inspirerede jakke, der kommer på. Jakken er lavet i vævehækling - en hækleteknik, der på engelsk er kendt som Moss Stitch. Hækleteknikken er ny for mig, men åbenbart meget populær, når der skal hækles karklude, gæstehåndklæder m.m..
PS: Dette er ingen reklame, kun min egen begejstring!