top of page

Mit hæklede påskeprojekt - en cardigan

  • Forfatters billede: Lene Kirkegaard
    Lene Kirkegaard
  • 17. apr.
  • 1 min læsning

Denne påske har jeg kastet mig over en luftig, farverig cardigan i en lækker blød merinould. Ganske vist efter at den har været en tur i skammekrogen i nogle uger😁🐣. Nu er den så kommet ind i varmen og frem i lyset igen - påskelyset!


Cardiganen er hæklet i et simpelt og rytmisk mønster med stangmasker og luftmasker, som giver struktur og lethed. Forstykket er holdt i to stærke farver – en kobolt blå og en klar turkis – og på bagsiden har jeg ladet en række striber i forskellige nuancer vokse frem som en slags farverig rygsøjle. Striberne opstod spontant undervejs, da jeg havde lyst til at lege med farveskift og skabe et mere levende udtryk bagpå. Desuden havde jeg ikke nok garn til en ensfarvet cardigan.


Der mangler stadig ærmer, som jeg forestiller mig i en enkelt farve for at balancere det hele. Måske den koboltblå (hvis jeg har nok garn til det) – eller måske en af de lysere nuancer fra ryggen. Jeg har endnu ikke besluttet mig, og det er en del af fornøjelsen ved at designe undervejs.

Denne cardigan er ikke kun en varmende beklædningsdel – den er også et udtryk for, hvordan kreativitet, farver og årstid smelter sammen.

Påsken handler også for mig om fornyelse og lys – og det synes jeg, at denne cardigan symboliserer ret godt.


Ønsker alle en dejlig påske🐣

Kommentare


bottom of page