top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Pift kjolen op med sjove leggings


Leggings i sort er komplet uundværlig i garderoben. De går under det jeg kalder for basistøj! Basistøj er en STOR nødvendighed i min verden - simpelthen for at få mest mulig ud af garderoben.


De sorte leggings går til stort set alt. Og hvis jeg en morgen ikke ved jeg skal tage på (og det sker ret tit), så er leggings altid et rigtig godt bud at starte med. Så er jeg lige som i gang, og næste stykke tøj går lettere.


Leggings kan være alt fra afslappet, flippet og farvestrålende til elegant. Den unge model på fotoet er iført sort/grå dyreprint leggings. Det er utrolig flot, synes jeg. Hvis hun havde et par kulørte leggings på istedet, så ville outfittet få et helt andet smart look. Det viser jo, at der er sindsygt mange muligheder for at se unik ud på.

Udover sorte, hvide og melerede leggings kan jeg finde på at bruge kulørte og spraglede leggings. Et par kulørte leggings kan tilføre ethvert outfit noget sjovt og iøjnefaldende. De larmer ganske vist helt vildt meget! Så det kan nogle gange også være en lille smule grænseoverskridende at tage dem på. Ja - de kan i hvert fald lyse gevaldigt op i landskabet. Men det er jo heldigvis en smagssag. Det er heller ikke alle dage jeg er i humør til de farvestrålende leggings. Men der skal være ekstra kolorit på tilværelsen ind imellem. Det behøver ikke at være sort det hele!

Da leggings for mange år siden gjorde sin entre på modemarkedet, tænkte jeg: Dem kommer jeg IKKE til at bruge!!! Men de har som så meget andet sneget sig ind i mit walkin. Næsten uden at jeg har opdaget det.

Mit næste blogindlæg - mit strikkeprojekt

Jeg har taget min "gamle" hobby op efter 30 år. Jeg er begyndt at strikke. Mit første projekt er et lækkert sjal. Det kommer der mere om i mit næste blogindlæg. Det er et ganske særligt et af slagsen i syv farver. Opskriften har jeg fra en skøn bog, som jeg har lånt på biblioteket. Jeg er blevet fuldstændig bidt af at strikke. Mere om det i næste blogindlæg.


Mit næste blogindlæg er klar om ca. 1-2 uger.



Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page