top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

En uge i børnebørnenes tegn


Vi har haft nogle af børnebørnene på ferie her fra søndag til lørdag. To hold. Det første hold er en dreng og pige på hhv. 9 og 7 år. Det næste hold er to tvillingesøstre på 7 år og deres lillebror på 2,5 år. De sidste blev hentet lørdag aften. Og nu er der pludselig blevet så stille her i huset.

Syv dage blev det til. DET HAR VÆRET SÅ HYGGELIGT - og alt i alt en forrygende uge. Det er de sødeste, nemmeste og gladeste børn man kan tænke sig (det siger vel alle bedsteforældre). Og ind imellem har de været meget fornuftige. Gennemgående med godt humør. Vi har været i Badeland, Flying Tiger butik og på McDonalds. Desuden er der serveret livretter og disket op efter alle kunstens regler. Der er blevet spillet både kort og Ludo. Tvillingepigerne har slået det ene latterudbrud op efter det andet. Og de har lavet huler flere steder i huset.

Huset så forøvrigt herrens ud ind imellem. Svært at holde bare den mindste smule orden. Kan jo godt selv huske det da mine børn var små.

Den midste på 2,5 år var også glad og godt tilpas, selvom han var lidt forkølet. Han blev dog mopset på min mand lige efter middagssøvnens ophør, fordi min mand tillod at spørge om han havde sovet godt. Det faldt ikke i god jord. Heller ikke at min mand kiggede på ham. Men det gik nu hurtigt over, og de blev ret hurtigt gode venner igen 😘.

Vi fik fine tegninger ............ som vi altid bliver glade for. Tegningerne er meget personlige og lavet med kærlighed.

Valentine's Day blomst fra min betænksomme mand.

Det blev et ultrakort blogindlæg denne gang, da der egentlig har været nok af skønne aktiviteter her. Og gassen er ligesom gået en lille smule af mig i dag. Men der går ikke så mange dage inden der kommer et nyt blogindlæg herfra. Som jeg før har skrevet, så har jeg flere påbegyndte/halvfærdige blogindlæg, som bare lige mangler det sidste finish.

68 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page