top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Havana sjal - mosaikhæklet

Jeg elsker mosaikhækling og sjaler i alle mulige og umulige afskygninger! Jeg er totalt og aldeles forgabt i mønstre, farver, designs, eksperimentering - og ikke mindst garn og hæklenåle, som gerne skal frembringe nogle hæklede kunststykker. Jeg er det man kalder dybt afhængig. Normalt er det ikke sundt at være afhængig, men når det nu kun er denne her fascination af kreative syslerier, så går det nok an. Faktisk er jeg ret sikker på, at jeg har mange "lidelsesfæller" i det ganske land - og resten af verden. Forskning har vist at det er sundt med en hobby. For mig er det også afslappende. Hæklenål, garn og et par hørebøffer på går godt i spænd. Og jeg får faktisk læst (lyttet til) en del. Nederst i dette blogindlæg ligger forslag til nogle af dem jeg for nylig har læst, og som jeg synes er læseværdige.


Dette her sjal er lavet primært i merinould fra Lanagrossa.

Der bliver snart lagt en video af Havana-sjalet på min profil på Instagram.

Opskriften på Havana sjalet har jeg fra den islandske kvinde Tinna Thorudottir Thorvaldar. Hun har en del forskellige mønstre at vælge imellem. I et tidligere blogindlæg af d. 23. marts 2023 Mosaikhæklingens verden er der mere forklaring til mosaikhækling. Der ligger desuden links til videre info.


Bøger som jeg har læst for nylig, og som jeg finder interessante:

  • Ambassadørfruen i Paris. Forfatter Jade Peer

  • Rejsen til Idle Hour. Forfatter Ellen Vahr. Trilogi

  • Jesus elsker tynde piger - de ofrede alt for sekten. Forfattere Niina Repo m.fl.

  • Hannah - En slægtssaga serie, hvor der er flere bøger på vej fra forlaget

  • Enegænger: Portræt af en prins

  • Kammertjeneren: 40 år i Kongehuset

  • Øst for Paradis. En rejse med Ulla Terkelsen

PS.: Jeg har ikke lavet links til bøgerne!


Vi ses om ca. 3 uger her på bloggen. Ha' det godt og nyd livet!

81 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page