top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Historisk strik på Stubbekøbing Museum


Er du garnelsker og bidt af en gal strikkepind? Det er jeg - en fascination af garn, der er kommet snigende under corona'ens indtog og nedlukninger. Det har medført både indkøb af garn, hækle- og strikkepinde og bøger. Valg af opskrifter og påbegyndelse af hækle- og strikkeopskrifter. og ikke mindst en trævlen op i et væk af projekter, der alligevel ikke faldt i min smag. Det er ikke spor fedt at trævle op, skal jeg hilse at sige! Men som min mand siger, så er det en billig fornøjelse at kunne strikke med det samme garn flere gange - og man bliver hver gang en erfaring rigere.

I slutningen af august var vi inde og se en strikudstilling på Stubbekøbing Museum. Jeg fik lokket min mand med derind. Det er jo absolut ikke lige hans interesse, men han kedede sig faktisk ikke. Han faldt nemlig hurtigt i snak med en af udstillerne. Han er ekspert i at komme i snak med folk. En god egenskab at være i besiddelse af. Dejligt for mig, for så havde jeg ro til at fordybe mig i garn og de lækre striksager.


Strikdesignerne Ditte Larsen, Vivian Høxbro og Bodil Marie Moestrup havde udstillet deres strik og redskaber. Med min mobiltelefon har jeg taget lidt billeder og videoer af det der faldt i min interesse.

"Mit" Anna Ancher sjal af strikdesigner Ditte Larsen (som jeg har fortalt om i et tidligere blogindlæg). Det er Ditte Larsens sjal til venstre - og mit til højre.

Her er link til mit tidligere blogindlæg om Ditte Larsens bog "Anna Ancher på Pindene" Malerisk strik med historie.


På gensyn herfra med et nyt blogindlæg om ca. et par uger.

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page