• Lene Kirkegaard

Jim Lyngvilds fantastiske verden


Holmegaard Værk har vi i september været inde og se en særudstilling af Jim Lyngvild. Som mange sikkert ved, så har han igennem en årrække haft gang i rigtig mange projekter. Han har absolut ikke sovet tiden væk. Han har designet og kreeret kjoler, smykker, skulpturer, store fotografier, lavet TV m.m. Det er der kommet særudstillingen "Jim Lyngvild – SOLO" ud af. Der er samlet både en række tidligere og nye værker.


På udstillingen er der flg.:

  • En tre meter høj buste af Dronning Margrethe

  • 14 billeder

  • 15 kjoler

  • 5 glasbuster af Dronning Margrethe

  • 50 unikasmykker

  • 10 relieffer i gips og bronze

Jim Lyngvild har desuden produceret en hel glasserie (i samarbejde med Holmegaards glasmagere på Holmegaard Glasværk). Disse glasting blev solgt i shoppen i forbindelse med åbningen af udstillingen.

Det var interessante ting, og i min begejstring tog jeg en del billeder med min telefon. Ud af dem har jeg udvalgt nogle her til blogindlægget. Det vil være for omfattende at lægge alt ind fra udstillingen. Så resten skal ses ved selvsyn på udstillingen. Jeg tager hatten af for Jim Lyngvild. Han er en kreativ, produktiv og arbejdssom ung mand.

Den majestætiske buste af Dronning Margrethe er tre meter høj.

Udstillingen har kørt siden maj måned i år - og slutter 31. december 2021.

Hvis man har behov for at hvile benene på udstillingen, så er der en skøn panoramoudsigt over den smukke natur.

Ved indgangen til Jim Lyngvilds udstilling var der flere store glasmalerier og glasskulpturer af Holmegaard Værks kunstnere. Se herunder.

Dette er IKKE et sponsoreret indlæg! Jeg fokuserer primært på det positive her i livet. Det bærer mine blogindlæg også præg af. Jeg publicerer kun det som jeg synes er interessant, smukt og positivt. Det negative bruger jeg ikke spalteplads på her på bloggen!


Jeg har den sidste uges tid haft (og har stadig) tekniske problemer med min computer. Jeg tror at der er en løs forbindelse i min RollerMouse. Den responderer efterhånden meget ofte overhovedet ikke. Tror at den er blevet slidt og skal udskiftes. Det er dybt frustrerende, når værktøjet ikke virker. Så jeg må nok hellere i den kommende uge hen og snakke med en ekspert på området.


På gensyn - jeg er tilbage igen om et par uger.

68 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle