top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Kreative projekter og andet info 🧶

Det er ikke så lang tid siden, at jeg blev færdig med dette her sjal. Bundfarven har jeg lavet i flerfarvet garn - mønstret i ensfarvet garn. Den hæklede dobbeltkant omkring sjalet giver en vis tyngde og finish til det færdige sjal. Desuden er jeg fri for at hæfte ender, da de på en smart måde ligger gemt inde i den dobbelte kant.

Herunder et mindre projekt (men samme princip) - en brødserviet i rent bomuld. Små gæstehåndklæder, plaider, babytæpper m.m. ville også være en mulighed.


Min hjemmeside er langt om længe blevet opdateret. Det har været en større omgang, som jeg har taget tilløb til igennem flere måneder. Det er virkelig noget jeg har skullet tage mig sammen til. Det er nu gjort, og der er slettet sider, flyttet om på sider, ændret i tekster m.v.. En hel masse finpudsning. Min blog derimod er der ikke ændret på, og bliver heller ikke.


Oversigten over ARKIV OVER BLOGINDLÆG har jeg slettet, da jeg ikke har fået den opdateret længe, og der lå stadig nogle døde links. Selv om jeg går ind for det uperfekte, så blev det alligevel et irritationsmoment for mig. Mit fokus har siden 2017, (hvor jeg startede op med bloggen og hjemmesiden), over tid ændret sig fra primært mode til også at indeholde kreative ting.


I menulinjen FAVORITTER ligger KREATIVE PROJEKTER. og BØGER. Disse to sider er nu blevet opdateret. Ved at klikke på billederne derinde kommer der et link frem. Klik på linket for at komme ind og se det pågældende blogindlæg, hvor der ligger mere info og flere billeder.


Opskriften på Thule sjalet har jeg fra den islandske kvinde Tinna Thorudottir Thorvaldar. 

Hun har en del forskellige mønstre at vælge imellem - alle på flere forskellige sprog. Jeg har dog kun set én af hendes opskrifter på dansk. I et af mine tidligere blogindlæg fra d. 23. marts 2023 Mosaikhæklingens verden er der mere forklaring til mosaikhækling. Der ligger der desuden links til videre info.


Det var alt for denne gang. Jeg er tilbage om ca. 3-4 uger.


PS: Dette er IKKE et sponsoreret indlæg!!


100 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page