top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Redesign - gammelt tøj kan få nyt liv


Coronapandemien er stadig over os, og ser ikke ud til at slippe sit tag foreløbig. Restriktionerne er strammet yderligere op, og vi er kommet ind i højrisikoniveau 5. Vi skal væbne os med ro, og holde ekstra afstand. Det sociale liv ligger på nulpunktet. Alt er stort set lukket ned undtagen dagligvarerbutikker. For enden af tunnelen står vaccinerne så og giver et håb og en tro på, at alt nok snart bliver godt igen.


Hvad skal jeg så lave indtil da?

Mulighederne er mange - rigtig mange! Det kræver dog at tænke i nye baner og tjekke ud hvad der kan være af muligheder. Jeg har et forslag: Prøv at tage et kig i klædeskabet. Er der noget der ikke bliver brugt mere eller er blevet trist, kedelig og måske endda i en sørgelig forfatning? Jeg tænker, at der sikkert er noget i de flestes klædeskabe, der kan designes videre på, så tøjet kan få et nyt liv. Jeg har selv benyttet mig af det lige siden jeg var ung. Det har været mest små justeringer! Men selv små ændringer kan give en stor virkning. Det er både klimavenligt og bæredygtigt. Også at gøre et kup/godt fund i "genbrugsbranchen". Så man slår lige to fluer med et smæk. Fantastisk og skønt!

Flotte knapper eller perler er oplagte accessories til at opdatere et stykke tøj. Jeg har en svaghed for knapper, stickers, tørklæder, bælter, dippedutter, skøre ting og sager etc.. Under flytningen har jeg dog luget kraftigt ud i "bestanden".

Under normale tilstande ville genbrugsbutikker og loppemarkeder være oplagte steder at jagte et godt fund. Men de åbner jo heldigvis igen, når der bliver mere styr på covid-19.

GENBRUGSMODE - Redesign med Soeren Le Schmidt udkom i starten af oktober i 2020. Bogen er lavet af Røde Kors i samarbejde med Gads Forlag og Tomorrow Managenent. Da jeg læste, at den ville udkomme, så bestilte jeg den straks hos vores lokale boghandler. Bogen er på 188 sider - en blanding af tekst og lækre fotos. Bogen er en inspirationsbog - fyldt med tips, ideer og artikler med flere kendissers forhold til genbrug.


Genbrugstøjet har designer Søren Le Schmidt fundet i RØDE KORS butikkerne - og af det har han kreeret nye unikke styles.

Et godt citat fra den franske modedesigner Coco Chanel (1883-1971):

"Mode forgår, men stil består"



P.S.: Dette er IKKE en reklame!! Kun min egen begejstring for det som JEG finder interessant.

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page