• Lene Kirkegaard

Pinterest


(Pin your interest / pin (gem) en interesse)

I Pinterest ligger der et hav af billeder - lagt ud af folk fra hele verden. Det er intet mindre end verdens idékatalog af smukke og sjove billeder. Der er ALT mellem himmel og jord.
Pinterest er en blanding af en opslagstavle, en scrapbog og en collage. En sjov og spændende interesse for kreative og visuelle mennesker.

Pinterest giver mulighed for at lave opslagstavler af egne billeder. Men man kan også repinne billeder, som andre har pinnet.

Man pinner det man har interesse i. For mit eget vedkommende har jeg SLET ikke kunnet begrænse mig, da jeg først kom i gang for 4-5 år siden. Heldigvis fylder det ikke op i mit hjem ......for så var det nok et eller flere slotte jeg skulle på udkig efter.

Min hjemmeside på Pinterest er en blanding af street style, haute couture, skønne sko, stiletter og støvler, smykker, design, kunst, boligindretning, arkitektur, porcelæn og glas, mad, drinks, natur, blomster, dyr, farver, kendte og kongelige, lande og byer, slotte og parker, sjove billeder og meget meget mere:

https://www.pinterest.dk/lenekirkegaard/

PT har jeg over 43.000 billeder fordelt på 300-400 opslagstavler/emner.

Der er fx også masser af spændende mad- og kageskrifter.

Sammen med to at mine børnebørn på 5 år kigger vi på dyr. Jeg/vi har pinnet ca. 580 dyr. Alle dyrene får i begejstrede vendinger et ord med på vejen.

#Pinterest #MORMORSwalkIN

64 visninger