top of page
Forfatters billedeLene Kirkegaard

Juleudsmykning af Brøndums spisesal

Opdateret: 9. feb. 2020

Det er altid spændende hvert eneste år at se hvad Skagens Museum vælger at pynte op med i Brøndums spisesal. For én ting er, at spisesalen er utrolig smuk i sig selv. En anden ting er at se hvad Skagens Museum vælger at pynte med.


I år er Brøndums spisesal blevet pyntet med en serie af syv tapestri værker. De er lavet af tekstil- og kunsthåndværker Signe Emdal, som er født i 1979. Hun er uddannet fra Designskolen i Kolding i 2007 med speciale i Jacquard. Hendes arbejde fokuserer primært på at skabe dialog med forskellige kunstværker i historiske samlinger og dermed binde tråde imellem fortid, nutid og fremtid. Det synes jeg er helt vildt spændende! Signe Emdal har skabt en række kunstværker med farver og stemninger fra to malerier, som er malet af skagensmalerne Anna Ancher og Michael Ancher. De syv tapestri værker var virkelig flotte. Der stod "Do not touch" ved værkerne (må ikke berøres), hvilket jeg selvfølgelig godt forstår og fuldt ud respekterer! Men åh - jeg havde sådan en stor lyst til lige at røre og mærke hvor lækre de var. Men jeg holdt mig heldigvis i skindet.


Signe Emdal har hjemmesiden Emdal Studio. Hun er forøvrigt også på Instagram under navnet emdalstudio. Nedenstående to fotos er har jeg fået tilladelse til at bruge. De er fotograferet af Skagens Museum!

Både min mand og jeg knipsede løs - det bedste vi havde lært. Min mand havde sit elskede kamera med, og jeg brugte bare min Huawei telefon (som faktisk tager ret gode billeder). Det er altid rart at have rigeligt med billeder til et eventuelt blogindlæg. For nogle gange har jeg ikke kunnet/villet fuldføre et blogindlæg pga. for dårlige billeder. Og det er bare virkelig rigtig træls - på godt jysk!


Hvis dette blogindlæg af de smukke værker kan inspirere nogen, så er det jo dejligt.

Sidste år var juleudstillingen kreeret af kunstneren Marianne Eriksen Scott-Hansens værker. Hun havde af papir skabt et helt univers af roser. Deres rødder strakte sig ud i rummet. Det passede rigtig smukt ind i den gamle spisesal. Jeg følger hende stadig på Instagram, hvor hun jævnligt lægger nogle sindsygt flotte roser op. Blogindlægget fra julen 2018 med fotos er her Julepynt i Brøndums spisesal.


166 visninger1 kommentar

Seneste blogindlæg

Se alle

Godt nytår 2024

1 Comment


Lene Kirkegaard
Lene Kirkegaard
Dec 05, 2019

INFO:

Der er stadig udfordringer med kommentarsystemet her på bloggen, men jeg håber snart at det virker. På Bloglovin' er der også stadig udfordringer, da mine blogindlæg ikke vil deles derover. Jeg afventer svar fra Bloglovin'.

Ønsker alle en go' dag :-)

Like
bottom of page