top of page
  • Forfatters billedeLene Kirkegaard

Et kig i dronningens smykkeskrin

Opdateret: 3. jun. 2022


Kongernes samling på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg er et besøg værd. Der er selvfølgelig den faste udstilling, som altid er hyggelig at gense. Men der er også skiftende udstillinger. Denne gang er det særudstillingen En dronnings smykkeskrin - 50 år på tronen fortalt i smykker. Udstillingen varer til og med 23. oktober 2022.

Alle ovenstående billeder har jeg downloadet fra Amalienborgmuseets egen hjemmeside. Der ligger mange flere billeder derinde. Ligeledes ligger der masser af information om både Hendes Majestæt Dronning Margrethe, smykkerne og Amalienborgmuseet.


Links til nogle af mine tidligere blogindlæg:

Københavns pulserende liv

Fire dage i maj var vi et smut i København sammen med svoger og svigerinde - primært pga. af at vi havde bestilt billetter til Cirkusrevyen, men også pga. at vi havde lyst til at besøge Amalienborgmuseet, Tivoli, Bakken, Strøget, Nyhavn og hele det pulserende liv. Tøjbutikkerne Zara, Røde Kors, Nørgaard på Strøget m.fl blev også tjekket ud, mens mændene nød en øl på en bar.


For første gang kørte vi ikke til København i egen bil, men tog toget. Og det er bestemt ikke sidste gang vi gør det. Dels er det billigere med tog med de efterhånden dyre benzinpriser der er, og dels koster parkering i København kassen. Men det bedste af det hele er at det er ren afslapning at køre med tog. Og med en sandwich og en øl, vin eller vand til den dejlige og skiftende danske udsigt, så går det ganske forrygende med tog.


Vores selvtillid har ligget på et meget lille sted hvad angår offentlig transport. Men takket være svoger lærte vi at køre med både lyntog, S-tog og metro.


Alle nedenstående billeder er mine egne.

Vi boede på Hotel Plaza, som ligger lige overfor banegården. Dejligt gammelt hotel - jeg har boet der i min pure ungdom. Library-/biblioteksbaren er hyggelig at nyde en lille drink i.

Der var fejring og festfyrværkeri i Tivoli pga. dronning Margrethes 50 års regeringsjubilæum. Jubilæet var oprindeligt sat til d. 14. januar, men coronaen var slem i januar, så det blev udsat til d. 21. maj istedet. Videoen har jeg taget fra vores hotelværelse.

Hej så længe! Jeg er tilbage med et nyt blogindlæg om et par uger!

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page